Hos Verdo Randers El-net renoverer vi løbende elnettet.
Verdos løbende renoveringer af elnettet er med til at opretholde vores store forsyningssikkerhed, og vi minimerer risikoen for pludseligt opståede skader. Her informerer vi dig om større projekter med renovering af ledninger og etablering af nye ledningsanlæg i Hobro og Randers' forsyningsområder.
Du vil altid kunne se aktuelle og akutte afbrydelser på vores hjemmeside under Driftstatus. I løbet af året arbejder Verdo Randers El-net mange forskellige steder i Hobro og Randers' forsyningsområder. Vi orienterer de berørte ejendomme direkte, inden vi går i gang med planlagte ledningsarbejder. Senest dagen før uddeler vi meddelelser om, at elforsyningen bliver afbrudt. I disse meddelelser fortæller vi, hvornår området er uden strøm, og hvornår det forventes, at strømmen kommer tilbage.